Menneskene i Team Nord

I Team Nord Business trækker vi på en flok freelance-instruktører som vi bruger til de opgaver vi løser i Team Nord. Det er højt kompetente mennesker, som er certificerede og erfarne indenfor deres forskellige specialer.

Som virksomhed vil I derfor altid kunne forvente en høj kvalitet, om det så er i forbindelse med en coaching, ledelsesudvikling i fjeldet eller en omgang teambuilding med skovmandsdyst.

Kontakt os…

Christian Biering  |  +45 2449 0802  |  christian@team-nord.dk

Grundstammen i Team Nord er partnerne, som er…
Christian Biering
Bushcraft instruktør 1
Anker Buchholtz

Christian Biering

Under uddannelse til friluftsvejleder, major i Flyvevåbnet og har arbejdet i HR og med ledelsesudvikling i mange år. Han gør sig i FDF livet lokalt,  er aktivt medlem af Silkeborg Orienteringsklub.

Christian har en master i ledelse og organisationsudvikling og har arbejdet med udvikling af ledere og virksomheder i en årrække. Han er den primære konsulent i Team Nord Business.

Christian er ejer og administrerende direktør og ansvarlig for Team Nord Business og dermed teambuilding samt ledelses- og organisationsudvikling.

Lars Nyhuus

Friluftsmand ind til benet, vinder af Alene i Vildmarken, visionær og arbejdsom. Dertil en af Silkeborgs bysbørn med rødder tilbage til SSP/klub arbejde i Silkeborg.

Har en lang erfaring med teambuilding og udvikling af mennesker, teams og organisationer. Lars er derfor én af de faste konsulenter i Team Nord Business.

Lars har startet flere spændende projekter op, fx Outdoorshow, Alderslyst projektet og Karavanen – alle centreret omkring Silkeborg.

Lars er ejer og direktør og ansvarlig for Outdoorshow, lejrskoler, buschcraftkurser og vildmarksture.

Steen Hoffmann

Elsker friluftslivet og altid klar til at tage fat. Dygtig netværker med rødder i detailhandlen. Steen er fast forankre i Silkeborg, men tager ofte afsted på turcykel, i kano og kajak.

Steen er træklatrer, rappelleinstruktør, Mountain Leader, IPP2 kajakroer og kanoinstruktør

Steen er ejer og direktør og ansvarlig for Team Nords outdoorportal til det private segment, VisitOutdoor.dk, med fokus på Silkeborg Danmarks Outdoorhovedstad, men med tilbud til hele Danmark. Derudover er han Team Nords netværksansvarlige i Visit Aarhus samt FDM/Jyllandsringen.

Anker Buchholtz

Stifter af det oprindelige Team Nord samt webshoppen klatregrej.nu. Friluftsvejleder siden 2002, så afvikler han ikke klatrekursus sidder han typisk i en kano eller kajak eller laver førstehjælpskurser.

Stor erfaring med projekteringer og anlæg indenfor klatring, bl.a. Highrope, svævebaner, klatrevægge og bouldervægge. Uddanner derudover instruktører til klatreparker.

Anker er ejer og direktør og ansvarlig for Team Nord kurser og uddannelse samt primær ansvarlig for Highrope.dk. Derudover er han Team Nords personalechef og holder styr på vores freelanceinstruktører.